Månedens forening i februar 2020


Bloddonorerne på Nordvestfyn

Bloddonorerne på Nordvestfyn er valgt som månedens forening i Frivilligcenter Middelfart i februar 2020.

Foreningen har 3 funktioner:

  • Samarbejde med tappepersonale/sygehusvæsen
  • Vedligeholdelse af eksisterende donorstab
  • Hvervning af nye donorerDonorblomst pixabay 29.01.20

Bloddonorerne på Nordvestfyns hovedformål er dog at vedligeholde den eksisterende stab af bloddonorer og at rekruttere nye donorer. Desuden ønsker foreningen at have et godt samarbejde med blodbankerne og tappepersonalet. Foreningen dækker Middelfart og Bogense kommuner og er et af mange korps organiseret under Bloddonorerne i Danmark.

Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 6 personer fra området, sammensat af medlemmer fra det lokale foreningsliv samt en repræsentant fra sygehusvæsenet. Der afholder møde tre – fire gange om året, og foreningen tilstræber, at de lokale foreninger der var med til at danne grundlaget for donorkorpset, er repræsenteret i bestyrelsen, hvilket er et medlem fra spejderbevægelsen samt et medlem fra sygehusvæsnet.

bloddonor bestyrelse 1Bestyrelsen i Bloddonorerne på Nordvestfyn:
Fra venstre: Kirstine Nygaard Kristensen, Lis Kristensen (Næstformand), Anne-Marie Bruun, Dennis Steiner Lind Jørgensen (Formand), Per Bjørnholt og Per Sørensen (Kasserer)

Donorpleje
Foreningen arbejder således for, at donorerne har det godt, så de vedbliver med at være donorer, og det er foreningen, der sørger for at donorerne får lidt mundgodt som f.eks. et stykke chokolade til at styrke sig på efter tapningen. 

Chokolade til blodsukkeret

Og der er også altid lidt at drikke - juice eller sodavand

Der findes et hav af forskellige blodtyper - hvilken er du?

Hvervning
Hvervningen af nye donorer der det punkt der fylder mest på dagsordenen. Tre – fire gange om året er bestyrelsen og andre frivillige på gaden for at forsøge at hverve nye donorer. Dette sker fx ved Kvickly, ligesom der var en tilmeldingsblanket i posen ved Melfar 24t-løbet, og foreningen havde en pavillon ved Kongebroløbet. Udover at lægge planer for donorhvervning, kommer Bloddonorerne på Nordvestfyn også ud på gymnasierne, sørger for forskellige gaveartikler til donorernes forskellige mærkedage, som kan være 10, 25, 50 eller 100 antal tapninger. Tapningsjubilarerne fejres årligt ved et arrangement med god mad, underholdning og hygge.

Der råbes nye donorer op

Hvervning af frivillige bloddonorer i gågaden

100 gangs bloddonor jubilar

Tapning
Tapning i Middelfart foregår i blodbussen, som holder på parkeringspladsen ved Fakta i Jernbanegade, og i februar kommer bussen den 12/2 og 24/2.

Find os
Både lokalforeningen og landsforeningen har en side på Facebook, og hvis du vil vide mere, kan du læse om landsforeningen på bloddonor.dk, hvor du i øvrigt også kan melde dig som donor eller kontakt eventuel lokalforeningens formand Dennis Steiner Jørgensen på telefon: 22 81 70 03 eller via mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Frivilligcenter Middelfart  Teglgårdsparken 17, 5500 Middelfart
Tlf. +45 24 47 30 84 • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • CVR 34 76 00 55