Logo BVV Red RGB



Børns Voksenvenner Fredericia-Middelfart er månedens forening i Frivilligcenter Middelfart i juni 2020.


Børns Voksenvenner er en landsorganisation med lokalafdelinger i hele Danmark. Lokalafdelingen i Middelfart dækker både Middelfart og Fredericia Kommune og styres med kyndige hænder af Laila Wilkinson som er formand og primusmotor for foreningen på begge sider af Lillebælt.

Venskaber
Kerneydelsen er at etablere venskaber mellem børn fra 6 år alderen og frivillige voksne, som vil forpligte sig til et venskab med et barn. Det er typisk børn med spinkle og usikre voksennetværk i pressede familier. Børn med handikappede eller sygdomsramte forældre - ofte er der kun en forælder. Børne kan have oplevet skilsmisse og er måske kun samboende med den ene forældre, er uden kontakt til en forældre eller har måske ingen, eller kun sporadisk kontakt til bedsteforældre samt børn som har en manglende trivsel og er på kanten til at blive ensomme.

Tid og nærvær
Barn og voksenven mødes to til fire gange om måneden til aktiviteter, som de har fælles interesse i. Det kan være at de bager, fisker, går i haven eller tager på tur; de hygger og snakker som venner gør. Her får barnet udelt opmærksomhed, nye oplevelser og andre referencerammer.

Voksenven med barn

Hyggestund med bagning af muffins

Voksenven med barn

Hygge ved essen

Voksenven og barn

Ven til ven hyggesnak

Matchning
Etableringen af venskaber varetages af matchere som er uddannet til opgaven. Matchning mellem barnet og den voksne sker under et grundigt screeningsarbejde med hjemmebesøg og en matchprocedure, hvor voksenven og barn er på gensidige besøg hos hinanden og hinandens familier. Matcheren følger op på venskaber og foreningen inviterer 2 gange årligt voksenvenner til ERFA møde.

Aktiviteter
Børns Voksenvenner arrangerer 2-3 gange årligt etablerede venskaber samt børn på venteliste udflugter og events; det både for at give børnene nogle gode oplevelser og for at de eksisterende venskaber oplever, at de er en del af et fællesskab.

Voksenven og barn

Udelt opmærksomhed og nærvær

Stolt brandmand

På udflugt til Flyvestationen Karup

Nye venskaber etableres

På udflugt sammen med de andre venskaber

Medlemskab
Der er mulighed for delt medlemskab, hvilket vil sige, at man kan blive medlem af Landsforeningen, hvor halvdelen af medlemskontingentet på kr. 250,- går til lokalforeningen.

At søge om at blive frivillig eller at søge en voksenven til sit barn, forudsætter ikke medlemskab.

Kram pixabay 03.06.20

Frivillig voksenven
Foreningen vil gerne nå de børn og familier, som måtte have behov for en voksenven og vil gerne finde flere frivillige voksenvenner. Hvis du ønsker yderligere information, kan du se mere på hjemmesiden www.voksenven.dk eller kontakte Laila Wilkinson på telefon 61 66 04 24 eller e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Frivilligcenter Middelfart  Teglgårdsparken 17, 5500 Middelfart
Tlf. +45 24 47 30 84 • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • CVR 34 76 00 55