Strib-Røjle Pensionistforening er månedens forening i Frivilligcenter Middelfart i september 2020


Om Strib-Røjle Pensionistforening

Foreningen har ca. 250 medlemmer, og man behøver ikke at være bosiddende i Strib eller Røjle for at være medlem. Kontingentet er 100 kr. om året, og det opkræves ved at bestyrelsen og suppleanten kommer rundt hos medlemmerne, og derved er der personlig kontakt mellem bestyrelsen og medlemmerne. Når man fylder 90 år, er man kontingent fri, og det er der ca. 18-20 medlemmer der er.

Bestyrelsen

Foreningen styres af en aktiv bestyrelse på 7 ildsjæle samt 2 suppleanter som jævnligt mødes privat hos hinanden for at planlægge de årlige udflugter og ture i både Danmark og udlandet.

Bestyrelsen, ja hele foreningen har en drøm og et stort ønske om at finde et fælles fast mødested i Strib-Røjle området, hvor de kan mødes til fælles hygge og samvær uden at der skal betales lokaleleje hver gang, men det er desværre ikke lykkedes endnu. Drømmen og håbet kan dog ikke tages fra dem og de fortsætter jagten på lokaler til fællesskabet.

Første række fra venstre:
Sekretær Bente Mølgaard, Bestyrelsesmedlem Birgit Olsen, Formand Freddie Rosenfeld, Bestyrelsesmedlem Lene Møller Rosenfeld.

Bageste række fra venstre:
Suppleant Varny Snejbjerg, Næstformand Jørgen Greve, Suppleant Niels Bang Olse og Kasserer Arne Møller Vinstrup.

Bestyrelsesmedlem Leif Hansen mangler på grund af ferie.

Udflugter

Foreningen er lidt anderledes end andre pensionistforeninger, idet de meget sjældent afholder foredrag. I stedet arrangerer de oplevelsesture. Normalt har de én endagstur og én firedagstur hvert forår, hvor de fx har været i Prag, Polen, Rügen og Finland. Der er også en endagstur om efteråret, og de har således besøgt Tirpitz, Fur, Andelslandsbyen ved Holbæk, Ærø, Langeland og mange andre steder.

4 dages tur til Polen

Smuk kirke på ruten

4 dages tur til Sverige og Finland

Det svenske Kongehus garder

På udflut

Et vigtigt stop med kaffepause på vejen...

Faste events

Der afholdes fællesspisning i oktober med fast menu og julehygge med sang og musik hvert år i november. Generalforsamlingen afholdes i februar.

Hvis du vil vide mere eller meldes ind, kan du kontakte formanden, Freddie Rosenfeld, tlf.  24 40 79 50. Du kan også læse om foreningen på deres hjemmeside
http://www.strib-rojlepensionistforening.dk/

Frivilligcenter Middelfart  Teglgårdsparken 17, 5500 Middelfart
Tlf. +45 24 47 30 84 • Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • CVR 34 76 00 55